Vi søger praktikanter i København

    Savner du erfaring fra den virkelige verden, og vil du gøre en forskel, mens du udvikler dig fagligt og personligt? Så er det dig, vi søger som praktikant i efteråret 2019 i København!

    Som praktikant hos os får du masser af erfaring med det organisatoriske arbejde i en stor humanitær organisation. Vi søger praktikanter, der kan være med til at støtte og udvikle vores nationale aktiviteter og det lokale udviklingsarbejde, og som har mod på at lære nye ting.  

    Du bliver en del af en ambitiøs og dynamisk organisation med et fantastisk fællesskab og højt til loftet. Vores praktikanter spiller en vigtig rolle i vores organisation, og du er garanteret et lærerigt forløb med masser erfaring og ansvar med tæt sparring fra en erfaren konsulent.  

    Vores mission 
    Vi arbejder ud fra en mission om, at alle børn og unge kan være noget særligt for nogen. Vi mener, at alle børn og unge fortjener en stemme, der bliver hørt og nogen, der hepper på dem. Og det er lige præcis den opgave, du skal være med til at løfte. 

    Dine arbejdsopgaver 
    Vi justerer dine arbejdsopgaver til dine kompetencer og interesser, men dine opgaver kunne f.eks. være: 

    • Implementere vores strategi og understøtte indsatser for og med børn og unge 
    • Understøtte vores frivillige f.eks. gennem facilitering, mundtlig formidling, eller udvikling og udarbejdelse af materiale til uddannelse mm. 
    • Motivation og ledelse af frivillige, samt relations-opbygning og samarbejder 
    • Research- og skriveopgaver, f.eks. at forfatte tekster til fondsansøgninger, samarbejdspartnere, interviewe børn og unge m.m.  
    • Sikre vidensopsamling og formidling til interne og eksterne partnere 
    • Planlægge og afholde af events og dialogmøder 
    • Til slut får du et primært ansvarsområde, som du kan følge til dørs igennem din praktik 

    Vi søger dig, som…  

    • Har lyst til at gøre en forskel og sætte børn og unge på dagsordenen i Danmark 
    • Er indstillet på at samarbejde med frivillige på vores aktiviteter – og ser en styrke ved det frivillige ejerskab og engagement 
    • Kan arbejde selvstændigt med egne opgaver og trives i et dynamisk miljø med fleksibilitet 
    • Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, men alle er velkomne til at søge. 

    Vi søger praktikanter til to teams 
    Vi har to teams, som arbejder med det nationale område, og du vil som praktikant blive tilknyttet enten team Handlekraft eller team Mentoring & fællesskaber.  
    Skriv gerne i ansøgningen, hvis der er ét af områderne, du er særligt interesseret i. 

    Om Mentoring & fællesskaber 
    Mentoring & fællesskaber arbejder med at sikre, at børn og unge i hele landet har adgang til fællesskaber og aktiviteter med andre børn og unge. Aktiviteterne er f.eks. klubber, ferielejre, lektiecaféer og hospitalscaféer. Nogen børn og unge har dog brug for en-til-en støtte – det kan f.eks. være en mentor. I vores mentorforløb lægges der vægt på dialogen som metode og et barn/ung tilbydes en frivillig mentor, der giver støtte til bl.a. at kunne deltage i fællesskaber. Vi arbejder her mod at styrke alle børn og unges muligheder for at være en del af et fællesskaber. 

    Om Handlekraft 
    Handlekraft arbejder med at skabe handlekraft hos børn og unge i Danmark og i udlandet. Her trænes alle børn og unge til at tro på, at de kan skabe forandring, f.eks. gennem konflikthåndtering eller workshops til at skabe social innovation, hvor de får værktøjer til at gøre en forskel for dem selv og deres lokalsamfund. 

    Din arbejdsplads 
    Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med ledelse, konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og masser af frivillige. 

    Her er god stemning og et godt læringsmiljø – og så er der et rigtig godt fællesskab med de andre praktikanter med ugentlige møder, sociale events og samarbejde på tværs af afdelinger. Du vil desuden få en udtalelse efter forløbet, og du vil modtage daglig sparring fra din praktikvært. 

    Praktikperioden 
    Vi opfordrer dig til at søge, også selvom praktikperiode og timeantal ikke passer dig perfekt. Hvis du er den rette til stillingen, finder vi sammen frem til en god løsning, hvor periode og arbejdstid passer til dig/dit studie. 

    Praktikken løber som udgangspunkt fra den 21. August 2019 til den 17. januar 2020. Arbejdstiden er ca. 30-37 timer ugentligt, men med god mulighed for fleksibilitet ift. dit studie. Praktikken er ulønnet. 

    Praktisk 
    Send dit CV og en ansøgning senest den 31. marts 2019. Samtaler finder sted løbende herefter.  I ansøgningen bedes du oplyse, hvor du har set opslaget.  

    Har du spørgsmål? 
    Så kontakt konsulent Louise Graabæk på louise.graabaek@urk.dk

    Vi glæder os til at høre fra dig. 

    Ansøgningsfrist

    Send dit CV og en ansøgning senest den 31. marts 2019
     

    Vil du i praktik hos os i København?
    Få jobtippet som den første