Vi søger en selvstændig og struktureret student til administrativ understøttelse af frivillige aktiviteter

    Vil du have et fedt studiejob og gøre en forskel for udsatte børn og unge i Danmark? Ungdommens Røde Kors søger en selvstændig og struktureret student til administrativ understøttelse af frivillige aktiviteter.

    Din primære opgave bliver at varetage en række administrative opgaver, som er helt centrale for, at vores frivillige kan lykkes med deres vigtige arbejde. For eksempel skal du stå for at matche nye frivillighenvendelser med vores lokalafdelinger, hjælpe med forskellige økonomiopgaver, hjælpe med opgaver i vores interne tidsregistreringssystem og frivilligrekruttering.

    Du skal også bistå vores konsulenter med at understøtte vores lokalafdelinger, der kickstarter og driver aktiviteter for udsatte børn og unge i hele landet. Der vil derudover opstå forskellige opgaver ad hoc, så du kommer også til at gå til hånde på sekretariatet, hvor der er brug for det.

    Du bliver hurtigt kastet ud i selvstændige opgaver, og du skal være god til selv at strukturere din arbejdstid. Derfor er det vigtigt, at du har et stort gåpåmod og lyst til at lære nyt. Desuden får du en arbejdsplads, hvor du får indblik i spændende projekter, bidrager til Ungdommens Røde Kors vigtige arbejde og bliver en del af et ungt dynamisk miljø af både konsulenter, studentermedhjælpere og praktikanter.

    Vi søger dig, der har et godt overblik, ikke er bange for tal og Excel og har mod på at sætte sig ind i vores interne IT-systemer. Det har stor betydning, at du værdsætter at kunne bidrage til arbejdet i Ungdommens Røde Kors.

    Dine opgaver bliver bl.a.:

    • Hjælp til controlling i vores interne tidsregistreringssystem TimeLog, herunder udarbejdelse af vejledninger og sikre relevant vidensdeling i organisationen.
    • Udføre opdateringer i Excel og håndtere vores IT-systemer.
    • Håndtering af frivillighenvendelser både fra hjemmesiden og pr mail.
    • Håndtering af refusionssedler.
    • Administrativ understøttelse af lokalafdelinger, f.eks. hjælp til at søge midler, rekruttering af nye frivillige og frivilligkontakt.
    • Budgetting, økonomistyring og regnskabsaflæggelse

    Ugentlig arbejdstid er 15 timer, men det kan variere. Der er mulighed for stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid i forhold til dit studie, eksaminer osv. Du kommer til at være tilknyttet Programafdelingen, hvor vi er 12 konsulenter plus studenter og praktikanter.

    Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, og hvad stillingen indeholder af konkrete opgaver, er du velkommen til at skrive til programkonsulent Ditte Bak på ditte@urk.dk

    Ansøgningsfristen er mandag den 9. august med forventning om at gennemføre samtaler snarest muligt herefter.

    Om Ungdommens Røde Kors 

    Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

    I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. Vi insisterer på, at alle kan gøre en forskel, og at alle kan være noget særligt for nogen

    Ansøgningsfrist
    9. august