Aktiviteter på døgninstitutioner_Sikkersoq_beskåret_Ungdommens Røde Kors

    Oplevelser, som brænder sig fast

    Bramstrup er et kollegium for unge, som har det svært. En af dem er Sikkersoq. Hun har boet her i halvandet år, og nogle gange kan livet på en døgninstitution være svær. Derfor er hun glad for de frivillige, som kommer og giver nogle sjove oplevelser. Oplevelser er nemlig det, der skaber gode minder.

    Sikkersoq har otte tatoveringer. Fine sorte streger, som fortæller en del af historien om hendes liv – lige fra moderens og ekskærestens navne til omridset af en kaffekop med bogstavet A på siden. A står for Annegrethe, Sikkersoqs engelsklærer i folkeskolen, som drak meget kaffe og var god at snakke med, når man havde problemer. 

    Og så er der symbolerne for afspil, pause, stop og spol. For som Sikkersoq siger, har man nogle gange lyst til lige at kunne spole lidt frem eller tilbage i livet. 

    Vil du være med til at give unge som Sikkersoq gode minder?

    Når hverdagen er kedelig
    Sikkersoq er 19 år og bor på Bramstrup sammen med en række andre unge, som af den ene eller den anden grund har brug for lidt ekstra hjælp til at komme godt videre i livet. Det kan for eksempel være hjælp til at få styr på økonomien eller at komme op om morgenen, så man når på arbejde til tiden.

    Sikkersoq går til daglig på produktionsskole. Når hun kommer hjem, spiller hun bordfoldbold, snakker med de andre og ryger. Men hverdagen på kollegiet kan godt blive lidt kedelig:

    ”Nogle gange kan det godt være sådan lidt…”.Hun sukker tungt og fortsætter: ”Hvad skal man lave? Vi er jo næsten på kollegiet hele tiden, når vi ikke er i skole. Der er fjernsyn og bordfodbold, men det bliver jo også lidt kedeligt til sidst. Så skal man ud og opleve noget, ellers bliver man totalt skør i hovedet. Man skal jo opleve noget, når man er ung.”

    Frivillige kommer med oplevelser
    De unge har for det meste ikke råd til at tage ud og opleve ting uden for kollegiet, og det kan være lidt svært at få sat noget i gang derhjemme. Derfor er Sikkersoq glad for, at der hver anden uge kommer frivillige fra Ungdommens Røde Kors forbi for at være sammen med dem.

    ”De er jo unge og næsten ligesom os. Det synes jeg er fedt. Og det er hyggeligt, at de vil lave så mange ting med os.”

    Nogle gange bliver det til spil og hyggesnak på Bramstrup. Andre gange har de frivillige planlagt en udflugt til Brandts Klædefabrik, Zoologisk Have eller måske en tur i biografen. Alt sammen noget, som pædagogerne på kollegiet ikke har tid til eller mulighed for i hverdagen.

    Vil du give unge som Sikkersoq en pause fra alt det svære?

    Oplevelser skaber gode minder
    Oplevelserne med de frivillige er helt sikkert noget, som Sikkersoq vil fortælle om, når hun bliver gammel og tænker tilbage til dengang, hun boede på kollegiet. Hun vil selvfølgelig også huske pædagogerne, som hjalp de unge med deres problemer:

    "Men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige om det. Det er jo altid meget sjovere at fortælle sine børnebørn om dengang-oplevelser, eller hvad man nu skal kalde det."

    Og sådan nogle oplevelser er de frivillige med til at skabe.

    Drømmen om fremtiden
    Måske vil oplevelserne med de frivillige ikke blive tegnet med fine sorte streger på Sikkersoqs hud. Men de vil i hvert tilfælde være blandt hendes minder. 
    Sikkersoq har allerede planlagt, hvordan hendes næste to tatoveringer skal se ud. Den ene skal være en tegning af en inuit, fordi hun selv er født på Grønland, og den anden skal være en drømmefanger, som dem man kender fra Sydamerika.

    Og hun ved også, hvilken drøm hun gerne vil indfange og gøre til virkelighed i fremtiden. Sikkersoqs største ønske er nemlig at arbejde med mennesker, der har et handicap, fordi hun altid har elsket at hjælpe andre.