Vi søger frivillige til aktivitetshus i Rønne

    Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge? Lige nu mangler vi ca. 8 frivillige til vores aktivitetshus i Rønne, Øens Fællesværk.

    Vi er en gruppe frivillige, der arbejder for at gøre Bornholm så fed som muligt for børn og unge. Men vi mangler lige nu dig som frivillig.

    Bliv en del af Øens Fællesværk
    Vi har et aktivitetshus for unge, som vi kalder Øens Fællesværk, hvor vi hænger ud, spiller pool, PlayStation, laver mad og meget mere.

    Fællesværket ligger på Østergade 50 i Rønne, og vi har åbent hver tirsdag fra kl. ca. 16-20.

    Vi har lige nu akut brug for flere frivillige - ca. 8 i alt - som vil være med til at lave aktiviteter - som kan være alt fra en FIFA-turnering til en tur ud af huset.

    Du vil elske at være frivillig, hvis du…

    • er nysgerrig på andre mennesker
    • har et stort engagement, er fuld af gode idéer og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre frivillige, der også har noget på hjerte
    • vil have gode erfaringer med projektledelse og frivilligt, socialt arbejde
    • har 5-10 timer om måneden

    Det får du:

    • Du bliver en del af et unikt, lokalt og socialt fællesskab
    • Du får masser af fede og sjove oplevelser
    • Du får point på CV’et
    • Du kan deltage i kurser og workshops, som bidrager til din personlige udvikling
    • Du bliver en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)
    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig i aktivitetshus i Rønne

    Husk at udfylde tekstfeltet!