Vi søger frivillige i Brønshøj, Sydhavnen og Valby

    Vil du være en del af et fedt frivillig-fællesskab? Og samtidig gøre en kæmpe forskel gennem aktiviteter for børn og unge, der savner nogen at være sammen med i fritiden? Lige nu søger vi 2 frivillige til vores lokalafdeling, som dækker Brønshøj, Sydhavnen og Valby.

    Hvad er lokalafdelingen BSV?
    Lokalafdelingen BSV er en gruppe af frivillige, der er lokalt engageret, og som driver og kickstarter nye fællesskaber for og med børn og unge i Brønshøj, Sydhavnen og Valby. I lokalafdelingen bliver du en del af en frivillig gruppe på ca. 5 personer, der sammen står for de organisatoriskeopgaver: at lægge strategien, holde styr på økonomien, rekruttere frivillige og starte nye aktiviteter i området, når der er behov for det.

    Sammen skal I strukturere og have overblikket over aktiviteterne i lokalområdet. Derfor spiller lokalafdelingenen en central rolle for Ungdommens Røde Kors drøm om, at alle kan være noget særligt for nogen.

    Hvem søger vi?
    Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel for andre og afsætte timer og energi over en længere periode - gerne minimum et år - til at sikre,at børn og unge i deres lokalområde for tilbudt lektiehjælp og sociale aktiviteter, hvor de kan møde andre børn og unge.

    Aktiviteter kan blandt andet være Sej Sommer, som er en uge i sommerferien, hvor børn og unge får tilbud om sociale aktiviteter drevet af frivillige. Derudover udbydes der lektiehjælp i lektiecaféer, hvor børn og unge ca. en gang om ugen kan få hjælp til deres lektier af frivillige. Aktiviteter kan også være frivilligpleje, som fx er sociale arrangementer for lokalafdelingen selv og de frivillige ude i aktiviteterne.

    Hvad får du?
    Som frivillig i lokalafdelingen, vil du:

    • Få en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for børn og unge i dit lokalområde
    • Udvikle dine kompetencer indenfor organisering, strukturering, planlægning, rekruttering og ledelse
    • Få tætkommunikation med frivillige og samarbejdspartnere
    • Prøve kræfter med nye projekter og få god erfaring, som vil pynte på CV'et
    • Knytte socialebånd til de øvrige frivillige og få en masse spændende oplevelser
    • Blive en del af et stærkt fællesskab i en sprudlende organisation med over 5.000 engageredefrivillige

    Hvad kræver det?
    Som frivillig i lokalafdelingen kan du forvente at bruge ca. 5 timer om ugen på planlægning, koordinering mv. Herudover skal du kunne deltage i et månedligt møde i lokalafdelingen. Dine arbejdstidspunkter er fleksible og kan tilpasses din dagligdag. Du skal være åben for, at dine arbejdstimer kan stige i perioder op til afvikling af større aktiviteter

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig i Brønshøj, Valby og Sydhavnen