Vi søger frivillige til netværkssted for ensomme unge i Slagelse

    Plexus er et mødested for unge mellem 18-35 år i Slagelse, som drives af unge frivillige i Ungdommens Røde Kors.

    Plexus søger i øjeblikket flere frivillige, der har lyst og tid til at hjælpe til på vores mødested i Slagelse.

    De frivillige i Plexus er via deres engagement i frivilligt socialt arbejde med til at skabe et trygt frirum, hvor der er fokus på at styrke de unges selvværd og selvtillid og motivere dem til at etablere nye venskaber.

    Om dig:

    • Du er mellem 18 og 35 år
    • Du har lyst til at være sammen med andre unge og i fællesskab skabe et hyggeligt mødested, hvor både frivillige og unge trives
    • Du har tid til at tage 2 vagter hver måned fra ca. kl. 16-21.
    • Du har tid til at bruge én dag yderligere om måneden til møder - enten til kvartalsmøde, hvor alle frivillige er samlet, eller til den arbejdsgruppe, du bliver tilknyttet
    • Du har lyst til at være frivillig i Plexus i en periode på min. 6 måneder, da det er vigtigt for de unge at have en vis stabilitet i deres hverdag

    Praktisk information
    De frivillige i Plexus har 2 vagter hver måned, hvor man møder ind kl. 16.45 og sørger for, at alt er i orden til dørene åbnes kl. 17.

    Kl. 17.30 skal der handles, hvorefter vi laver mad sammen og hjælpes med opvasken. Arbejdet foregår i fællesskab med de unge.
    Plexus lukker kl. 21, hvorefter de frivillige snakker aftenen igennem, inden de tager hjem ca. kl. 21.15.

    Adressen er Jernbanegade 7, 1. sal, 4200 Slagelse

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig i Plexus i Slagelse

    Husk at udfylde tekstfeltet!