Vi søger frivillige til lektiecafé i Roskilde

    Som frivillig i lektiecaféen er du med til at sikre, at børn og unge kan få hjælp med deres lektier i uformelle og hyggelige rammer. Desuden tilbydes du løbende mange sociale arrangementer, oplæg og kurser, der vil pynte på dit CV.

    Ungdommens Røde Kors Roskilde søger 5 nye frivillige til vores lektiecaféer.

    Lektiecaféerne kommer til at foregå i ungdomsklubber i Hedeboparken og Ejboparken, og du kommer til at indgå i en frivilliggruppe, der bidrager til læring og socialt samvær med børnene. De frivillige lektiehjælpere er med til at understøtte, at alle får lige muligheder for at lære og få den hjælp, de har brug for, til lektierne. 

    Alt dette kan du blive en del af! Måske er frivilligjobbet også studierelevant for dig? 

    Hvad skal du? 

    Udover at hjælpe børnene med deres lektier og hygge lidt om dem, så skal du som frivillig lektiehjælper være villig til at binde dig til aktiviteten og møde op til aftalte vagter.

    I perioder med travlhed og ferie er der selvfølgelig mulighed for at være i caféen mindre eller bytte vagter. 

    Du skal nok få en god introduktion af den aktivitetsansvarlige på caféen og de andre frivillige. Du vil også få mulighed for sparring med andre aktivitetsansvarlige/frivillige i nærområdet, bl.a. gennem kurser og frivilligarrangementer. 

    Hvad får du? 

    Som frivillig får du en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for børn og unge i dit lokalområde. Samtidig vil du knytte bånd til andre frivillige og få en masse sjove og spændende oplevelser. Desuden tilbydes du løbende en masse sociale arrangementer, oplæg og kurser, som du vil få mulighed for at blive en del af, ligesom det også vil pynte på dit CV.

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig i lektiecafé i Roskilde

    Husk at udfylde tekstfeltet!