Vi søger frivillige til Kulturklubben i Slagelse

    Vil du være med til at gøre en forskel for unge flygtninge i Slagelse? Vi søger lige nu 8 frivillige, der har lyst til at være en del af unge fællesskabet, Kulturklubben, hvor unge med flygtningebaggrund mødes med danske unge.

    Kulturklubben er et gratis tilbud til unge med flygtningebaggrund i alderen 18-30 år. Kulturklubben drives af frivillige i Ungdommens Røde Kors. Det fungerer som et positivt socialt fællesskab, hvor der er fokus på at lære det danske sprog, lære mere om dansk kultur, gennem deltagelse i sociale aktiviteter. Det kan eksempelvis være madlavning, brætspil, fodbold og meget andet. Udover dette, hjælper vi gerne deltagerne med bl.a. lektier, oversættelser, læsning af breve og andre relevante opgaver. 

    Vi mødes to gange om måneden - Onsdage kl. 16.00-18.00 på Jernbanegade 7, 4200 Slagelse.

    Du vil elske at være frivillig, hvis du…

    • er nysgerrig på andre mennesker 
    • har et stort engagement, er fuld af gode idéer og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre frivillige, der også har noget på hjerte
    • vil have gode erfaringer med frivilligt, socialt arbejde

    Det får du:

    • Du bliver en del af et unikt, lokalt og socialt fællesskab
    • Du får masser af fede og sjove oplevelser
    • Du får point på CV’et
    • Du kan deltage i kurser og workshops, som bidrager til din personlige udvikling
    • Du bliver en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig i Kulturklubben i Slagelse

    Husk at udfylde tekstfeltet!