Vi søger frivillige til krisecenter i Helsingør

    Vi er et ungdommeligt hold af frivillige, der tager ud på krisecentret i Helsingør for at lave aktiviteter med børnene. Det giver dem en pause med leg og smil - og mor får en pause med de andre mødre. Vær med! Vi mangler ca. 10 nye frivillige.

    Gennem projektet Spilopperne giver du som frivillig børn på krisecentret gode oplevelser og et frisk pust i en hverdag, der ikke altid er lige nem. Spilopperne er med til at sprede smil og glæde gennem leg.

    Som frivillig bliver du en del af et engageret team af frivillige. Dit frivillige arbejde består i at tage ud på krisecentret og lave en række aktiviteter med børnene.

    Aktiviteterne kan spænde over mange forskellige ting - fra at tegne, spille bold og spille kort til fælles bagning og stop-dans. Det er dig og de andre frivillige, der sammen med børnene bestemmer, hvad der skal foregå.

    Så vil du være med til at skabe lyspunkter og gode oplevelser for udsatte børn, så er Spilopperne lige noget for dig!

    Det forventer vi af dig:

    • At du har lyst og overskud til at engagere dig i børnene, mens du er på besøg
    • At du kan afsætte 2-3 timer to gange om måneden - vi kommer om onsdagen kl. 15-17.30
    • At du vil forpligte dig til projektet i min. 6 måneder, så børnene oplever kontinuitet og tryghed i deres hverdag på krisecentret

    Det får du:

    • Du er med til at skabe lyspunkter i børnenes hverdag, der betyder, at den vanskelige tid på krisecentret bliver lidt lettere at overkomme
    • Du får erfaring med frivilligt arbejde og point på CV'et
    • Du bliver en del Ungdommens Røde Kors, Danmarks største humanitære ungdomsorganisation
    • Du får tilbud om at deltage i kurser og temadage

    Sådan ansøger du
    Udfyld formularen nedenfor – her er det vigtigt, at du i tekstfeltet skriver lidt om dig selv. F.eks. om...

    • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
    • Dine interesser
    • Din motivation for at være frivillig

    Det er vigtigt, du udfylder tekstfeltet – for vi vil gerne vide, hvem du er :)

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Bliv frivillig på krisecenter i Helsingør

    Husk at udfylde tekstfeltet!