Vi søger frivillige i Ranum

    Vær med til at skabe gode oplevelser for børn og unge på Ranum Asylcenter. Vi søger lige nu 5 frivillige til vores onsdagsklub på asylcentret.

    Er du skør med sport, vild med at være kreativ, eller er du bare kanon til at være til stede og give en high five, når der er brug for det?

    Så er det måske dig, vi søger!

    Vi søger lige nu frivillige, som har lyst til at være en del af vores onsdagsklub på asylcenteret i Ranum!

    Hvad skal man lave som frivillig?
    Onsdagsklubben er for de børn, som bor på asylcenteret og aktiviteten foregår to gange om måneden (onsdage i ulige uger). Tidligere har vi lavet alt fra dragebygning til sodavandsfest og bordfodbold. Der er et hav af muligheder for at kunne planlægge nogle sjove ting og skabe gode oplevelser for både dig og børnene på centeret.

    Aktiviteten foregår kl. 18-20 i ulige uger.

    Du vil elske at være frivillig, hvis du…

    • er nysgerrig på andre mennesker
    • har et stort engagement, er fuld af gode idéer og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre frivillige, der også har noget på hjerte
    • vil have gode erfaringer med projektledelse og frivilligt, socialt arbejde
    • har 5-10 timer om måneden

    Det får du:

    • Du bliver en del af et unikt, lokalt og socialt fællesskab
    • Du får masser af fede og sjove oplevelser
    • Du får point på CV’et
    • Du kan deltage i kurser og workshops, som bidrager til din personlige udvikling
    • Du bliver en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation

    Kontakt os!
    Udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    399

    ...har allerede meldt sig som frivillig på tværs af landet

    Bliv frivillig i Ranum

    Husk at skrive lidt om dig selv i tekstfeltet