Frivilligleder til Gademægling i Odense – meget mere end et frivilligjob!

    Er du god til at arbejde sammen med andre? Kan du tage ansvar, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med at lede og organisere verdens bedste frivilliggruppe? Så er det måske dig, Ungdommens Røde Kors og projekt Gademægling i Odense leder efter.

    Hvad er Gademægling?

    Gademægling tilbyder konkrete redskaber til aktiv konflikthåndtering til udsatte unge mellem 13 og 25 år. Gennem et tre-trinnet workshopforløb udvikler de unge kompetencer til at forstå og håndtere deres egne og andres konflikter. Hele projektet er baseret på frivillighed og på en ung-til-ung metode, således vores unge frivillige bliver klædt ordentligt på til at kunne arbejde med andre unge. 

    Vi søger én person, der er mellem 25 og 35 år gammel, som har lyst til at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Odense.Du vil indgå i et team af både nye og erfarne Gademæglere, og du vil dele posten som aktivitetsleder med to andre sammen vil I dele opgaverne i mellem jer. 

    Dine opgaver vil blandt andet bestå af: 

    • Rekruttering af nye frivillige 
    • Organisere og lede vores frivilligmøder 1 gang om måneden
    • Kontakt til Ungdommens Røde Kors sekretariat og LUR i Odense
    • Kontakt og kommunikation til samarbejdspartnere 
    • Planlægge og oprette konflikthåndterings- og mæglingsværksteder 
    • Frivilligpleje og arrangere sociale arrangementer for frivilliggruppen

    Det får du:

    • Muligheden for at prøve kræfter med projektledelse og organisering af frivilligt arbejde i praksis
    • Erfaring med ledelse af frivillige
    • Gratis uddannelse og træf med relevans for det frivillige arbejde med konflikthåndtering og mægling
    • Mulighed for at få et fedt stykke frivilligt arbejde i en landskendt organisation på CV´et

    Du er ansvarlig, engageret, struktureret og god til at samarbejde. Ideelt set har du tid og mulighed for i gennemsnit at kunne lægge 4-6 timers frivilligt arbejde i projektet om ugen. Samtidig ønsker vi, at du har lyst til at arbejde med ledelse af unge frivillige samt være med til at stå for rekrutteringen af nye. Du skal have mod på at binde dig til projektet i minimum ét år, og selvfølgelig finde Gademægling interessant og have lyst til at udvikle og sætte dit eget præg på konceptet. 

    Som en del af frivilligtjansen forventes det, at du også kører konflikt- og mæglingsværksteder, ca. 2 om året. Men dine primære opgaver vil være at lede og organisere frivilliggruppen omkring Gademægling.

    Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

    OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Anne Schou hr@urk-odense.dk

    Adresse

    Nørregade 60
    5000 Odense C

    Ansøg om jobbet