Passioneret aktivitetsleder søges til The Thrift Shop

    Er du interesseret i lederskab, teamwork og at give tilbage til lokalsamfundet? Vil du være en del af et ungt team og arbejde for at gøre en forskel? Så læs videre og meld dig som aktivitetsleder!

    Hvad er The Thrift Shop?

    ”The Thrift Shop” er et projekt, hvor formålet er at give alle unge lige adgang til kvalitetstøj, uanset social baggrund. Projektet er det første af sin slags i Odense og har til huse i en af byens største genbrugsbutik på Vesterbro (Røde Kors-butikken). Butikken bemandes af frivillige i åbningstiderne hver 1. og 2. lørdag i hver måned fra kl. 10-14. De frivillige medvirker til at sortere tøj, bemande butikken og opdatere vores Facebook og Instagram profiler.

    Vi forventer at du som aktivitetsleder:

    • Skabe en hyggelig atmosfære, hvor unge har mulighed for at møde andre og købe billigt tøj.
    • Aktivt deltagende på lige fod med de frivillige i forskellige aktiviteter.
    • At du som a-leder har det overordnet ansvar for planlægningen i hverdagen.
    • Vagtplanlægning af de frivilliges vagter og ansættelsessamtaler af nye frivillige.
    • Står for budgetplanlægning, da URK stiller budget til rådighed for blandt andet aktiviteterne.
    • At du kan være kreativ og løbende udvikle/forbedre aktiviteten inden for de rammer, der er
    • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
    • Fleksibel med arbejdstider.
    • Behersker både dansk og engelsk, da der vil være Internationale frivillige.

    Det får du som aktivitetsleder:

    • En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for unge, som sætter stor pris på din tid. Samtidig vil du knytte bånd til andre frivillige og få sjove og spændende oplevelser.
    • Erfaring med et frivilligjob hvor din personlige udvikling også er i fokus.
    • Muligheden for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som URK tilbyder.
    • Mulighed for at uddybe dine kompetencer for lederskab, kommunikation og teamwork
    • Kunne pynte dit CV med ord som ledelse, ansvar og koordinering.

    Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

    OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Anne Schou hr@urk-odense.dk

    Adresse

    Nørregade 60
    5000 Odense C

    Ansøg om jobbet