Ungdommens Røde Kors søger frivillige i København til SEJ SOMMER 2019

    Vil du udvikle dine kompetencer indenfor frivilligt arbejde og samtidig gøre en forskel for udsatte børn og unge i Københavns Kommune? 

    Brænder du for at gøre en forskel og arbejde med udsatte børn og unge? Er du fabelagtig til at motivere børn og skabe et trygt og godt fællesskab? Så er det lige dig, vi har brug for!   

    Som frivillig i Ungdommens Røde Kors' projekt Sej Sommer vil du komme til at arbejde sammen med en række andre frivillige, hvor I sammen skal skabe en uforglemmelig uge for en børnegruppe på ca. 40-50 børn i alderen 9-12 år og være med til, at de kan få langvarige venskaber og indgå i fællesskaber på tværs af områderne Brønshøj, Sydhavnen og Valby. Sej Sommer 2019 afvikles i: 

    uge 29 – mandag d. 15. til fredag 19. juli. Alle 5 dage kl. 8-17 

    For at arbejde frivilligt under Sej Sommer skal du:   

    • deltage i et par møder og kurser inden opstart af Sej Sommer   
    • være samarbejdsvillig, engageret, seriøs og tålmodig i samarbejdet med de øvrige frivillige   
    • brænde for at skabe udvikling og glæde hos børn og unge    
    • kunne afsætte en uge i sommerferien (uge 29) til afvikling af projektet  

    Til gengæld kan vi tilbyde dig:   

    • Et stærkt socialt netværk i Ungdommens Røde Kors - lokalt såvel som nationalt   
    • Et positivt forum med plads til at udvikle dine kompetencer   
    • Erfaring i at arbejde med børn og unge under frivilligt arbejde 
    • Et diplom efter ugen, der viser, du har været frivillig hos Ungdommens Røde Kors 

    Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning med det samme.

    Vi glæder os til at høre fra dig! 

    De bedste hilsner 

    Lokalafdelingen BSV 

    Maria Reinholdt Bjørnstjerne bsv@urkmail.dk

    Adresse

    Hejrevej 30
    2400 København NV

    Ansøg om jobbet