Engageret aktivitetsleder søges til Aktivt Læringsværksted, Påskeløkken i Odense

    Har du sans for ledelse og organisering, og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Påskeløkkens Aktivt Læringsværksted og samtidig have ansvaret for en frivilliggruppe? Så læs med her og meld dig som aktivitetsleder.

    Hvad er Aktivt Læringsværksted, Påskeløkken?

    Formålet er at kvalificere børns faglige og sociale kompetencer, så de får lyst til at lære - både individuelt og i fællesskaber. Her skabes god stemning og trygge omgivelser, hvor læringen integreres gennem f.eks. læringsspil, læsning, tegning eller historieskrivning.

    Læringsværkstedet er et frivilligt tilbud for alle børn i målgruppen 0.-5. klasse, hvor socialt samvær med de frivillige og andre børn er en væsentlig del. Det er altså ikke en lektiecafé, men et supplement hertil. Børnene er i centrum og læringen skal målrettes det enkelte barns behov og niveau. Aktiviteten foregår onsdag i ulige uger fra kl. 16.00-18.00 i Påskeløkkens Beboerhus.

    Vi forventer at du som a-leder:

    • Sørger for at have overblikket over aktiviteter og de frivillige, der er med i læringsværkstedet, således at de frivillige har det godt i deres funktion.
    • Står for vagtplanlægning af de frivilliges vagter, hvor du som a-leder er ansvarlig for at der altid er mindst to frivillige på en vagt.
    • Står for ansættelsessamtaler.
    • Står for budgetplanlægning, da URK stiller budget til rådighed.
    • Tager ansvar for at dette aktivitetstilbud fungerer optimalt og at de frivillige, samt børnene finder sig godt tilpas.
    • Desuden må man rigtig gerne, både som almindelig frivillig og aktivitetsleder, være kreativ og løbende udvikle/forbedre aktiviteten inden for de rammer, der er sat.

    Det får du som a-leder:

    • En udfordrende lederstilling, hvor du vil få ansvaret for frivillige og brugere af læringsværkstedet.
    • Erfaring med projektledelse, rekruttering af frivillige og budgetplanlægning.
    • Muligheden for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som URK Odense tilbyder.
    • Udvide dit netværk til andre frivillige.
    • Kunne pynte dit CV med ord som ledelse, ansvar og koordinering.

    Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

    OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Anne Schou hr@urk-odense.dk

    Adresse

    Skjalm Hvidesvej 1
    5240 Odense NØ

    Ansøg om jobbet