CoronaVenner header

    #CoronaVenner

    Bliv #CoronaVen i Ungdommens Røde Kors

    Rigtig mange børn og unge har netop nu brug for støtte og hjælp, mens alle fællesskaber er lukket ned på grund af Coronavirus. Du kan hjælpe ved at melde dig som #CoronaVen.

    Ungdommens Røde Kors er gået i luften med en ny online-indsats, vi kalder #CoronaVenner.

    Som #CoronaVen giver du virtuel støtte og sender digital hjertevarme til de udsatte børn og unge, der netop nu er afskåret fra fællesskabet under Coronakrisen.

    Det er for eksempel de børn, der er indlagt på landets hospitaler. Det er de unge, der mangler nogen at dele deres bekymringer med. Og dem, der skal bruge lektiehjælp - fx i boligsociale områder.

    Du kan blive frivillig i #CoronaVenner på den måde, der passer lige præcis til dig.

    Mobil_Ungdommens Røde Kors
    Meld dig som #CoronaVen nu

    Hvis du ikke allerede er frivillig i Ungdommens Røde Kors, så tilmeld dig her over. Vi sørger for at matche dig med et barn eller en ung, der har brug for din støtte.

    Hvis du allerede er frivillig i Ungdommens Røde Kors, så kan du også blive #CoronaVen i en 1:1-relation - eller du kan genåbne din nuværende aktivitet i en virtuel version.

    For eksempel rykker vores lektiecaféer online. Vores hospitalscaféer arrangerer quizzer og fællessang via videoopkald. Og vores frivillige mentorer er nu CoronaVen over Skype eller FaceTime.

    Forhåbentlig kommer der til at blomstre en masse nye, virtuelle relationer og fællesskaber op i hele landet i de kommende uger.

    Meld dig til via linket her over - vi glæder os til at have dig med om bord.

    Til frivillige
    Er du frivillig i en aktivitet, lokalafdeling eller en anden frivilliggruppe i URK og vil gerne være med til at koordinere indsatsen for dig og dine medfrivillige, så kig i nedenstående guide. Og kontakt din konsulent eller skriv til Line Gullach.

    Er du – eller har du været – frivillig i URK og vil bare gerne være CoronaVen, udfyld da denne formular. Så vil du blive sat i kontakt med en frivilliggruppe eller blive matchet med et barn/ung af sekretariatet. Hvis du ved, at din lokalafdeling eller frivilliggruppe i forvejen er godt i gang, så tager du bare fat i dem.

    Bemærk, at indsatsen er nystartet og at det ikke er sikkert, du bliver matchet med et barn/unge med det samme. Vi arbejder på højtryk for, at flest mulige får en CoronaVen. Så lige nu er det guld værd, at I melder jer og er klar, når vi får kontakten til de børn og unge, der har behov.

    #CoronaVenner er støttet af Tuborgfondet.

    Guides til at være #CoronaVen finder du her
    CoronaVenner Tuborgfondet