Ung På Linje/Ung On Line

Hvorfor skal du være frivillig i Ung på Linje/Ung On Line?
Ung på Linje og Ung On Line er en hjælp til unge, som mangler nogen at tale med om emner som ensomhed, familie, skole og uddannelse, mobning, selvmord, spiseforstyrrelser, misbrug, sex, kærlighed og jalousi. Har du lyst og overskud til at hjælpe andre unge med at sætte ord på deres følelser, så er Ung på Linje og Ung On Line måske noget for dig.

Hvordan er du frivillig i Ung på Linje/Ung On Line?
Ung På Linje og Ung On Line er et ung-til-ung projekt og ikke en decideret rådgivningslinie. Derfor må de frivillige ikke være færdiguddannede inden for et relevant fagområde (psykologi, socialrådgiver med videre). Alle frivillige gennemgår et grundkursus med fokus på ungdomspsykologi, samtaleteknik og aktiv lytning. Noget af det vigtigste er, at du som frivillig lader samtalen ske på den unges præmisser, og at I samarbejder om at finde frem til de handlemuligheder, den unge har.

Vi forventer, at du:
- Er mellem 20 og 30 år
- Har lyst og overskud til at hjælpe andre unge
- Bruger 20-25 timer om måneden som frivillig
- Har mod på at lytte og støtte
- Deltager i det organisatoriske arbejde i Ung På Linie/UngOnLine; for eksempel PR, foredrag og efteruddannelse

Du kan forvente:
- Grundkursus i etik og samtaleteknik
- Et engageret team af frivillige
- Spændende muligheder for efteruddannelse
- Indflydelse
- Professionel supervision

Som frivillig hos Ung på Linje /Ung On Line skal du enten chatte eller tale i telefon med de unge. Du får et ansvar både over for dem, du snakker med og over for de andre frivillige.

Du bliver en del af et projekt, som du sammen med andre unge frivillige er med til at udvikle. Det er en udfordring, der giver dig frihed og mulighed for at komme med nye idéer og for at få indflydelse.

I Ung på Linje/Ung On Line er vi mellem 20-30 år og har vidt forskellige baggrunde. Vores styrke er, at vi er unge og derfor har erfaringer, der bringer os på bølgelængde med vores brugere.

Samtalerne svinger meget i karakter, og de kan handle om både sjove og gode oplevelser, men også hårde og svære. Derfor er det vigtig, at vi bruger og støtter hinanden i Ung på Linie/Ung On Line.

Din evne til at lytte og forstå vil gang på gang blive udfordret, hvad enten du er telefonpasser eller chatter. Hver aften er en udfordring, for du ved aldrig, hvad næste samtale handler om. Det kan være en ung pige, der vil fortælle om sin søde kæreste. Eller en ung fyr, der er frustreret over sin mors druk og vold.

Som frivillig skal du have mod på at lytte, støtte og hjælpe, men du må ikke være professionel rådgiver. Du kan derfor ikke blive frivillig, hvis du er færdiguddannet som psykolog, socialrådgiver, eller lignende

Vil du vide mere?
Læs mere om Ung på Linie/Ung On Line.
Læs mere om tavshedspligt, anonymitet og underretningspligt.

Hvem skal du kontakte?
Ung på Linje/Ung On Line i Århus: Susanne Feld Bak på sfeldb_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.gmail.com
Ung på Linje/Ung On Line i København: Christin Louise Hvidt på christinlouise_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com

Plexus

Som frivillig i Plexus er du med at skabe et værested for udsatte unge mellem 20 og 35 år. Det er et frirum, der har til formål at skabe social kontakt og netværk mellem unge i samme situation. Et fristed, hvor udsatte unge kan få nogle positive oplevelser.

Læs mere om Plexus her

Connect

Som frivillig i Connect har du mulighed for at gøre en markant forskel på et særligt sårbart tidspunkt i en ung kvindes liv.

Læs mere om Connect her

Solskinsunge

Som frivillig i Solskinsunge er du med til at støtte unge fra socialt belastede boligområder i valg af uddannelse ved hjælp af en kombination af mentorværktøjer og sociale aktiviteter.

Læs mere om Solskinsunge her

Snak på de unges præmisser

Ung på Linje/UngOnline fungerer som et ung-til-ung projekt, hvor samtalen er anonym og de unge er i fokus.

Læs mere her

Du er fantastisk – husk det!

Der er ingen grund til at sammenligne sig med Angelina Jolie, Beyoncé og pigerne fra Top Model. Den eneste du skal sammenligne dig med, er dig selv. Men det er piger alt for dårlige til at huske.

Læs mere her

De solskinsunge i København

For at bryde et mønster skal der være nogen, der tror på en. Statistiske undersøgelser viser, at mange unge falder fra i løbet af det første stykke tid på deres ungdomsuddannelse. Det mønster vil projektet Solskinsunge være med til at bryde ved at støtte og vejlede de unge.

Læs mere her