Hovedtropperne
Hvorfor skal du være frivillig i Hovedtropperne?
Som frivillig i Hovedtropperne er du med til at gøre en forskel for senhjerneskadede unge i alderen 16-35 år. De unge har ofte mistet deres sociale netværk, dels fordi deres omgivelser har svært ved at forstå de forandringer, som hjerneskaden har forårsaget, og dels fordi de hjerneskadede unge har svært ved at leve op til de gængse sociale normer.
Hvordan er du frivillig i Hovedtropperne?
I Hovedtropperne er du med til at skabe rammerne for, at disse unge kan få nogle positive oplevelser samt møde andre unge i samme situation for derigennem at opbygge et socialt fællesskab.
Vi har mange forskellige aktiviteter for de senhjerneskadede unge, såsom bowling, udflugter, fællesspisning, cafébesøg og meget andet. De frivillige og de senhjerneskadede unge deltager på lige fod i disse arrangementer. Derudover står du sammen med de andre frivillige for det rent praktiske såsom billetbestilling, indkøb af mad og planlægning af aktiviteterne.
Vil du vide mere?
Læs mere om Hovedtropperne.
Hvem skal du kontakte?
Hovedtropperne i København: signe-bennike_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.jubii.dk
Hovedtropperne i Odense: info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk-odense.dk
Hovedtropperne i Vejle: abouuramc_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com





