Aktiviteter for unge kvoteflygtninge

Hvorfor skal du være frivillig for aktiviteter for unge kvoteflygtninge?
Vil du lave sjove og hyggelige aktiviteter med andre unge? Har du lyst til at hjælpe ny-tilkomne unge i dit nærmiljø med at skabe netværk og sociale relationer? Mange unge kvoteflygtninge kommer til byer, som de ikke kender i forvejen og skal opstarte et nyt liv her. De har brug for din støtte til at etablere sig socialt.

Hvordan er du frivillig for aktiviteter for unge kvoteflygtninge?

Som frivillig i netværksaktiviteter for kvoteflygtninge skal du kunne deltage i aktiviteter mindst en gang hver anden uge i et par timer. Du skal være villig til at binde dig i mindst et halvt år. Vi har aktiviteter for unge kvoteflygtninge i Tønder, Brønderslev og på Bornholm, men du er velkommen til at kontakte os, hvis du bor et andet sted. Måske er der mulighed for at opstarte noget nyt netop i din by.

Vil du vide mere?
Læs mere om Aktiviteter for unge kvoteflygtninge her.

Hvem skal du kontakte?
National konsulent Claes Kjeldgaard på claes_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 35 37 25 55.

Ferielejr

Som frivillig på ferielejr er det dig, der er med til at skabe lejren, og det er dig, der bestemmer, hvilke aktiviteter du synes, kunne være sjove at lave med børnene, som eksempelvis kanotur, skattejagt, fodboldkamp, vikingeleg, fisketur, mini-OL og bondegårdsbesøg.

Læs mere om Ferielejr her

Asyl

Som frivillig på et asylcenter er du med til at give børn og unge fra centrene nogle positive oplevelser i en svær hverdag.

Læs mere om Asyl her

Netværk

Som frivillig i Netværk er du med til at fremme integrationen for yngre etniske minoritetskvinder. Du er med til at styrke etniske minoritetskvinder i skabelsen af sociale netværk og at fremme forståelse og dialog mellem kvinder på tværs af kulturel baggrund.

Læs mere her

Unge sparker gang i integrationen

Unge fra asylcentret Gribskov har gennem foråret benyttet sig af en ny mulighed for at træne i Helsinge taekwondoklub. Igennem INDSPARK, et projekt i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, Dansk Taekwondo Forbund og Dansk Idræts-Forbund, har de to gange om ugen kunnet bryde med asylcentrets hverdag og møde danske unge med taekwondoen som fælles samlingspunkt.

Læs mere her