Navn: Sofie Munk
Alder: 31 år
Beskæftigelse: Studerende
Bor i (by): København
Antal år i URK: 3 passivt og 2 aktivt.

Har i URK været med i følgende aktiviteter:
Jeg startede efter nogle år som passivt medlem som frivillig i PR København og som frivillig i børnegruppen på Asylcenter Kongelunden. Lynhurtigt fik jeg i ren entusiasme fingrene ned i en hel masse mere og jeg var bl.a. hovedkoordinator af VEBS (Valbys Ekstraordinære Børne Show) og var med i opstarten af CSR gruppen. Derudover har jeg samarbejdet en del med VSV lokalgruppen og med PRU.

Mærkesag i URK:

• At Ungdommens Røde Kors forsat opfylder vores målsætning om at forbedre hverdagen for sårbare børn og unge – der er desværre mange og vi skal ud til endnu flere!
• At Ungdommens Røde Kors øger medlemstallet og antallet af aktiviteter og dermed når ud til endnu flere sårbare børn og unge.
• At Ungdommens Røde Kors får en klarere struktur med arbejdsgange og manualer der sikrer at viden ikke bliver tabt på gulvet og at de frivillige nemt og overskueligt kan navigere i organisationen.
• At organisationens synlighed øges ved PR arbejde og ved aktiv deltagelse i den politiske debat som fortalere for sårbare børn og unge.
• At vi sikrer at de frivillige er glade for, og stolte af, at være en del af Ungdommens Røde Kors.

Om mig selv og mit syn på URK:
Da jeg besluttede mig for at blive aktiv frivillig i Ungdommens Røde Kors blev jeg taget med storm over det engagement og den entusiasme alle de frivillige jeg mødte, havde - selvom jeg ankommer træt og stresset til et møde, cykler jeg altid hjem glad og helt høj af alle de utrolige mennesker der er i URK og som gider arbejde frivilligt for at andre får det bedre. De idéer der kommer frem på møderne, og de initiativer der bliver taget, forsikrer mig om at vi kommer til at nå langt indenfor de næste år!

Èn ting er møder – en anden ting er den direkte kontakt til ungerne ude på aktiviteterne – d e t er virkelighed for alle pengene. Jeg har fra start været frivillig på Kongelunden asylcenter og den følelse man får når ungerne løber én i møde eller når forældrene kommer og siger at deres børn elsker at være med i vores aktiviteter, får mig til at være uforstående overfor at alle mennesker i hele verden ikke laver frivilligt arbejde – det gør mig glad uanset hvilken dag jeg ellers har haft. At mærke at vi giver ungerne noget deres forældre ikke er i stand til grundet svære livssituationer og at vide at vi hjælper børnene til nogle lyspunkter i hverdagen, det er det der betyder noget – det er for ungernes skyld vi er til og det er dejligt at blive mindet om at Ungdommens Røde Kors virkelig gør en stor forskel for de børn og unge vi er i kontakt med.