Så er det Zimbabwe-tid
Vis på kort


Så lød startskuddet for Ungdommens Røde Kors’ Zimbabwe-projekt. Fire ungdomsdelegater er draget af sted til Zimbabwe med rygsækken fyldt af værktøjer og inputs fra Danmark.

Af Jannie Kristensen, marts 2010

Danskerne Sashia og Cecilie, er sammen med zimbabwerne Percy og Thandi klar til at føre projektet i Zimbabwe ud i livet efter den sidste måneds intense uddannelsesforløb i Danmark.

Projektet startede tilbage i 2008 med korrespondance og planlægning både i Zimbabwe-gruppen og Zimbabwe Røde Kors. Undervejs blev hele projektet forsinket på grund af urolighederne i Zimbabwe, men nu er det endelig blevet skudt i gang. Det langsigtede mål er at styrke ungdommen i Zimbabwe Røde Kors, så den kæmpe ungdomsressource vil blive bedre udnyttet.

Her i opstarten vil det betyde, at de fire ungdomsdelegater skal lave en universitetsklub og gennemføre træning af både den nyvalgte zimbabwiske landsstyrelse og universitetsgruppen indenfor lederskab og projektstyring. Derudover skal de få startet et nyhedsbrev for unge og træne universitetsklubben til at kunne træne andre frivillige i branchen Marondera.

”Mange unge sidder blot derhjemme, vi vil gerne have, at de kommer mere ud” fortæller Thandi og fortsætter ”fokus i Zimbabwe Røde Kors har hovedsagelig været på HIV/AIDS.” Sashia fortæller: ”Ideen er at vi skal styrke ungdommen i Zimbabwe Røde Kors, så de lærer noget om projektledelse, lederskab og hvordan de selv kan identificere problemer i samfundet.”

Fælles ramme fra Danmark
Percy og Thandi har været i Danmark i en måned. De første to uger var de sammen med de to danske ungdomsdelegater på DUF-kursus. Alle delegaterne er enige om, at dette har givet en god start på deres samarbejde og Sashia forklarer: ”Vi har alle samme referenceramme, når vi taler om projektet, på grund af vi har fået samme oplæring på kurset.”

Forskellene mellem Zimbabwe Røde Kors og URK er blandt andet frivilligstyrken. ”I Zimbabwe Røde Kors er der meget få veluddannede frivillige, hvor frivillige i URK typisk er veluddannede”, forklarer Percy. Han synes, at programmerne Plexus og lektiecaféerne har været inspirerende og måske ville nogle af elementerne kunne bruges i Zimbabwe.

De understreger dog, at det ikke er de danske aktiviteter, der skal overføres direkte til Zimbabwe Røde Kors. Sashia fortæller, at det mere handler om de værdier og den frivilligkultur vi oplever i URK. Hun er klar over, at det bliver en udfordring: ”Vi skal lære det hele at kende (i Zimbabwe, red.) og finde ud af hvordan vi motiverer de universitetsfrivillige både så de forstår meningen med projektet og får lyst til at være med.”

Mod et fælles mål
I Zimbabwe skal Thandi bo sammen med de to danske piger, men har ikke de store bekymringer omkring en eventuel kulturkløft: ”Nu har vi været sammen i flere uger. Det er tydeligt, at vi kommer fra forskellige baggrunde og opvækst, men vores mål er det samme. Derfor skal det nok blive rigtig godt”

Thandi og Percy ser frem til at hjælpe de unge i Zimbabwe til at kunne hjælpe sig selv og forhåbentlig følge en positiv udvikling i samfundet på grund af de redskaber, alle fire ungdomsdelegater kan være med til at give dem.

Sashia har været med helt fra starten af URK’s Zimbabwe-projekt og fortæller: ”Jeg glæder mig til at møde kulturen, zimbabwerne og prøve at få det her projekt op at køre med alle de ændringer det tager og den kulturelle og organisatoriske fleksibilitet der kræves.”

Sashia og Cecilie vil sende artikler hjem fra deres ophold, så følg deres videre færden her på hjemmesiden.

Læs mere om Zimbabwegruppen.

Denne artikel er tagget med:

En ungdomsleders ophold i Jordan

Som ungdomsleder hjalp Charlotte unge fra Jordansk Røde Halvmåne med at organisere aktiviteter for udsatte børn og unge i Jordan.

Læs mere her

From Belarus with love

Lærke Krohne fra URK Bornholm og Louise Nielsen fra URK Viborg var i Minsk, Hviderusland, på international lejr, for at lære, hvordan man formidler viden om HIV, trafficking, hospitalsklovneri og skabe kontakter, der skal hjælpe det kommende samarbejde mellem dansk og hviderussisk Røde Kors.

Læs mere her

Den samme motivation, men forskellige forudsætninger

Selvom Danmark og Zimbabwe er to meget forskellige lande, er motivationen blandt de unge frivillige grundlæggende den samme. Det fortæller Maren, der har været i Zimbabwe for at evaluere samarbejdet mellem Ungdommens Røde Kors og Zimbabwe Røde Kors.

Læs mere her

Hvordan går det egentlig i Zimbabwe?

Cecilie og Sashia er Ungdommens Røde Kors’ første langtidsfrivillige i Zimbabwe og oplever både ups and downs med pioner-rollen. Og de unge i Zimbabwe Røde Kors er klar til at lave sjove, seje og forandrende aktiviteter for udsatte børn og unge i Zimbabwe.

Læs mere her

Nu handler det bare om at springe ud i det

Det er sidste dag af den uge, der skal forberede de ungdomsfrivillige inden deres fem måneders rejse til Uganda. Lejren med deltagere og instruktører summer af glæde og forventninger og der er ikke langt mellem smilene på denne varme sommerdag.

Læs mere her

Idræt i Jordans gader

Ungdommens Røde Kors har i samarbejde med Jordansk Røde Halvmånes ungdomsafdeling holdt et seminar i en lille by udenfor Amman i Jordan. Rasmus fra Sundhed- og idræt var med. Han introducerede nye lege og aktiviteter som inspireration til flere aktiviteter i de jordanske lokalafdelinger.

Læs mere her