Malte har været Uganda flere gange som frivillig i Ungdommens Røde Kors. I artiklen beskriver Malte gensynet med et fremmed og eksotisk land, der samtidig fungerer som et andet hjem.
Af Malte Moll Wingender, april 2010
I starten af februar deltog jeg i evalueringen af partnerskabet mellem URK og Uganda Røde Kors. Men lad os først spole 2½ år tilbage i tiden.
I efteråret 2007 havde jeg fornøjelsen af at komme af sted som ungdomsfrivillig i Uganda, Jinja Branch. I virkeligheden var det nok den oplevelse, jeg burde skrive små artikler om, for det var overvældende fem måneder, og jeg nåede hele følelsesregistret igennem 7-8 gange.
Hakuna Matata
Det var en stor udfordring at fungere i nye omgivelser, med nye mennesker i et nyt arbejde, hvilket selvsagt gav nogle nedture. Til gengæld var det en fabelagtig oplevelse, når det fungerede, og fantastisk da man efter hård kamp fik vænnet sig til matooke (drøje bananer).
For ikke at nævne oplevelsen af at nå ind til ugandernes ofte lidt barske livshistorie, der typisk er godt skjult bag ”hakuna matata”-attitude og velstrøget jakkesæt (ja det har de sgu - even in the villages!).
Men altså da jeg nu vendte tilbage til Uganda, var jeg en rutineret ugandagruppefrivillig – jeg fortrak for eksempel ikke en mine, da passager nummer 27 klemte sig ind i ved siden af mig i taxien med plads til 14 - tænkte snarere ”jambo”!
Ser det positive
Det fantastiske ved at komme tilbage, hvor man har været som ungdomsfrivillig, er først og fremmest, at man har fordøjet sine oplevelser og evalueret på sin egen opførsel og attitude. Man vender tilbage med fornyede kræfter, som den person man gerne vil være. Sådan havde jeg det i hvert fald.
Det var nemmere at se de positive sider ved en oplevelse og hygge sig med små udfordringer som for eksempel passager nummer 27 der på grund af taxiens størrelse placerede sig på mit lår. På den måde blev mit andet ophold i Uganda noget helt særligt, da jeg både fik et mere positivt billede af at være i Uganda og et mere positivt billede af mig selv i Uganda fordi jeg var bedre rustet til kulturmødet.
Det jeg vil sige er, at et ophold som ungdomsfrivillig virkelig er en enestående mulighed for at få et unikt forhold til et andet land. Det bliver for alvor tydeligt, når man vender tilbage et par år senere og får bekræftet, at ”ja, det er mit andet hjem, sæt du dig bare på mit lår.”
Jeg kan virkelig anbefale folk at tage af sted og jer, der har været sted, til at tage tilbage.
