Cecilie og Sashia er pionerer i Zimbabwe – i hvert fald i Ungdommens Røde Kors-sammenhæng. Som de første langtidsfrivillige URK’ere har de i et halvt år arbejdet tæt sammen med unge fra Zimbabwe Røde Kors om at lave sjove, seje og forandrende aktiviteter for udsatte børn og unge.
Af Cecilie Holdt Rude & Sashia Liv Jensen, juni 2010
Kampen for Ungdommen
”Hvor lang tid var det lige at Uganda-samarbejdet har kørt?” spurgte vi frustreret og opgivende os selv en dag ”Var det 20 år?” Og her er vi, de første u-ledere i Zimbabwe. Pionererne. Igang med at mase os fremad i forsøget på at styrke ungdommen i Zimbabwe Røde Kors.
Vi vidste godt, at det ville blive hårdt og svært og måske umuligt at opnå noget mærkbart for de unge på disse første 4 måneder af samarbejdet. Men hey, nogle gange glemmer vi at det her er opstartsfasen, hvor alle små og store procedurer skal aftales, diskuteres, afprøves og fastlægges.
Dog er pioner-opgaven også det, der gør vores tur ekstra spændende og udfordrende! Det er vores ansvar at lægge de første sten og sørge for, at fundamentet er holdbart. Så holdbart at vi om 20 år har opnået minimum samme niveau, som Uganda samarbejdet har i dag.
Fokus på mere involvering af de frivillige
Vi er alle meget enige om målet med dette projekt: De unge skal blive stærkere i at starte aktiviteter op selvstændigt og de skal networke mere imellem sig på tværs af uddannelsesmæssige og geografiske afstande. Men vi er ikke helt enige om, hvad det kræver at nå dertil!
Som situationen er nu er frivillige primært håndlangere for de ansatte i Zimbabwe. De har ingen indflydelse på projekter og er aldrig med til udviklingen af dem. Og det er ikke fordi Zimbabwe Røde Kors ikke kan få armene ned af begejstring for ideen om at give de frivillige mere indflydelse. Vejen mod selvstændighed og respekt for de frivillige er lang og sej – men selvfølgelig ikke umulig!
”Vi URKååå! Vi’ Børnenes Fremtid!”
Når først man kommer ud i felten, er der masser af engagement blandt de frivillige. De unge i Zimbabwe Røde Kors vil gerne hjælpe deres lokalsamfund! De er utrolig motiverede for at starte aktiviteter op, og de vil gerne have ejerskab over dem.
De skal bare overbevises om, at de ikke bliver skuffede. At der ikke er en eller anden procedure eller regel, der pludselig stopper dem. De skal have lov til at være med der, hvor ideerne bliver genereret, og hvor nogle af beslutningerne bliver taget.
Men hvis vi unge får dette projekt op at køre, hvis dette projekt bliver en success. Så kan og vil de unge i Zimbabwe Røde Kors lave sjove, seje og forandrende aktiviteter for udsatte børn og unge i Zimbabwe. De er klar! De mangler bare støtten. Og det er den støtte, som vores projekt med tiden skal give!









