Børn og unges velfærd

I URK får vi ondt i velfærdsorganet, når diagnosen er at:

  • Cirka 60.000 børn lever i relativ fattigdom. Det er især børn af indvandrere, enlige forsørgere ogkontanthjælpsmodtagere, der rammes.
  • Overvægtige børn udsættes hyppigere for mobning, og disse kommer typisk fra dårligt stillede familier.
  • Hvert 7. anbragte barn kommer fra en familie med begrænsede ressourcer, og en tredjedel af de fængslede unge er tidligere anbragte børn.
  • For mange børn og unge oplever vold og alkoholmisbrug i deres eget hjem.

Derfor mener URK at:

  • Danmark bør indføre en fattigdomsgrænse eller officielt vedkende sig OECD’s. Men en grænse gør det ikke alene – der skal langt større politisk fokus på børn og unge i fattigdom.
  • Børnemiljøloven er utilstrækkelig. Der skal sættes tidligere ind mod mobning og større fokus på børn og unges selvopfattelse.
  • Der skal mere fokus på god og rettidig indgriben ved omsorgssvigt, fx ved tilsyn af børn i kvindernes krisecentre.
  • Den kriminelle lavalder skal være mindst 15 år.
  • Der skal satses på og investeres langt mere i den forebyggende indsats.

Derfor arbejder URK blandt andet med:

  • Ung på linje, Ung Online og ensomung.dk – unge får hjælp til at få ord på problemerne fra en anden ung ”udefra”.
  • Ferielejre – hvor børn og unge kan få et pusterum fra en belastet hverdag og skabe positive relationer til andre børn og voksne.
  • Børneklubber – et fristed og et fast holdepunkt i en ellers uforudsigelig og turbulent ugerytme.

Man sætter da ikke børn i fængsel!

Eller gør man? Ungdommens Røde Kors satte børn i fængsel og indsamlede underskrifter for at markere modstanden mod nedsættelsen af den kriminelle lavalder.

Læs mere her

"Climate Change Documentary" fernisering

Jakob Dalls fotografier er visuelle fortællinger om, hvordan klimaforandringerne allerede nu har haft betydelig indflydelse på leveforhold verden over. Og det er især verdens fattige, der bøder.

Læs mere her