Ikke alle børn og unge har mulighed og adgangen til et sundt liv. Dette ekskluderer mange fra deltagelse i positive fællesskaber. Her kan du læse om vores aktiviteter med fokus på sundhed og idræt.
Coach
Coach er en aktivitet, hvor unge fra udsatte boligområder står for træning og planlægning af forskellige sportsgrene for yngre børn med hjælp og støtte fra en gruppe frivillige.
Adventure Club skaber rammerne for spændende, sjove og indholdsrige idrætsoplevelser for udsatte børn og unge. Målet er at stimulere deres nysgerrighed og lære dem om en aktiv hverdag på en legende og inspirerende måde.
Madklubberne giver udsatte børn og unge en viden om og interesse for sund mad i et sjovt og lærerigt miljø. Klubberne foregår med børnene i centrum og er primært rettet mod de børn og unge, der ikke hjemmefra er blevet stimuleret og informeret om fordelene ved en sund kost.
Udflugt arrangerer heldags- og weekendture for børn og unge, der har behov for et afbræk fra en hektisk hverdag. Målet er at sikre et aktivt, varieret og sundt fritidsliv for børnene og de unge.