Plexus
Hvorfor er Plexus blevet til?
Plexus er et værested for udsatte unge mellem 20 og 35 år. Det er et frirum, der har til formål at skabe social kontakt og netværk mellem unge i samme situation. Et fristed, hvor udsatte unge kan få nogle positive oplevelser. De unge kan være berørt af en række problematikker som ensomhed, social isolation, psykisk sygdom og hjemløshed.
Hvad er Plexus?
Plexus har til huse i Århus midtby, men Ungdommens Røde Kors planlægger at starte projektet op i København også. Projektet har åbent tre hverdagsaftener om ugen kl. 17-21.30 og hver anden søndag kl. 12-16. På hverdage laver de frivillige aftensmad sammen med brugerne. Derudover er der fjernsyn, bordfodbold og brætspil, som bliver flittigt brugt. Der er rig lejlighed til at hyggesnakke om løst og fast eller om nogle af de problemer, brugerne tumler med. Der er også mulighed for mere kreative aktiviteter såsom at lave perlesmykker eller male billeder. Brugere og frivillige er på fornavn med hinanden, men ellers er både brugerne og de frivillige anonyme.
Vil du vide mere?
Læs mere om, hvordan du kan blive frivillig i Plexus.
Hvem skal du kontakte?
National konsulent Claes Kjældgaard på claes_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 35 37 25 55 for henvendelser vedrørende Sjælland. Eller National konsulent Esben Hansen på esben_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 50 85 53 52 for henvendelser vedrørende Fyn og Jylland.






