Uganda
Hvorfor er vi i Uganda?
Formålet med projektet er udveksling af frivillige med henblik på at udbrede life planning skills, som er et redskab, der skal hjælpe unge ugandere med at håndtere udfordringer i puberteten, for eksempel omkring seksualitet, sundhed og familieplanlægning.
Hvad laver vi i Uganda?
Ugandagruppen varetager det omkring 25 år gamle samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og Ugandisk Røde Kors. Samarbejdet er primært bygget op omkring udveksling af unge frivillige. Ugandagruppens kerneopgave består i at evaluere, udvikle og implementere udvekslingsprojekterne, så de passer til Ugandisk Røde Kors’ og Ungdommens Røde Kors’ muligheder og behov.
Både de danske ungdomsfrivillige og de ugandiske ungdomsledere udbreder life planning skills ved at samle en task force i lokale Røde Kors-afdelinger i Uganda, der træner andre unge i life planning skills.
Vil du vide mere?
Læs mere om, hvordan du kan blive frivillig i Ugandagruppen.
Hvem skal du kontakte?
Mette Lybye på mlybye_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.gmail.com






