URK Fredericia
Hvorfor skal du være frivillig i URK Fredericia?
I URK Fredericia arbejder vi for at holde udsatte drenge fra gaden og få dem ind i nogle fornuftige fritidsarrangementer. Vi har brug for flere frivillige, da vi i øjeblikket ikke er mere end en håndfuld. Vi mener, det er vigtigt at give drengene nogle forbilleder og kontaktpersoner, som kan vise dem, at der er masser af muligheder åbne for dem. Det gode forbillede håber vi, at du vil hjælpe os med at give dem.
Hvilke aktiviteter laver URK Fredericia?
Drengeklub
I URK Fredericia laver vi aktiviteter med drengene fra Korskærparken. Vi tager for eksempel i svømmehallen, bowler, går i biografen, laver bolsjer og afholder fodboldturneringer. Som frivillig skal du sætte to til tre timer af hver anden tirsdag. Hvis vi får flere frivillige, kan vi enten nøjes med at være til stede hver anden gang eller få flere drenge med ud til de forskellige arrangementer. Læs mere om URK-klubber.
Hvad får du ud af at være med i URK Fredericia?
Som frivillig i UKR Fredericia får du et stærkt bånd til drengene, og du kan hurtigt mærke, hvilken positiv effekt dit frivillige arbejde har. Herudover er der mulighed for at blive udfordret i hobbyer, du aldrig selv har prøvet eller er stærk i. På denne måde bliver forholdet til drengene styrket samtidig med, at du kommer ud og oplever noget.
Hvem skal du kontakte?
Aktivitetsledere:
Drengeklub: Simone Møller på 50 80 45 55 eller englebarn_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.live.dk.






