Få et nyt kulturelt input til gavn for udsatte børn
Vis på kort

Ungdommens Røde Kors' Café Zusammen på Frederiksberg har i løbet af en kort levetid udviklet sig til at være meget mere end blot en café.

Af Anders Hedegård Sørensen, maj 2010

Det primære formål i Café Zusammen er at rejse penge til Ungdommens Røde Kors' aktiviteterfor udsatte børn og unge, men der sker efterhånden så meget på caféen, at den samtidig er gået hen og blevet et kulturelt centrum på Frederiksberg.

Tager man et kig på programmet for en tilfældig uge, så opdager man hurtigt at mulighederne for kulturelle oplevelser spænder vidt. Der er således ugen igennem mulighed for at opleve koncerter, standup, teater og foredrag, samt poetry slam, filmklub, spilklub, og meget andet godt. Især i weekenden er der guf for øregangene, når kunstnere fra hele byen kommer for at optræde – selvfølgelig helt gratis. En tilfreds gæst, Sofie, udtaler:

”Jeg kommer meget i Zusammen, og det gør jeg, fordi jeg elsker stemningen og alle arrangementerne dernede.”

Et naturligt flow

Café Zusammen er inddelt i et spiserum, hvor man kan nyde økologiske varer og kvalitetsmenuer tilberedt af et professionelt kokketeam, et hyggerum med bar og reoler fyldt med spil, og eventrummet, hvor hele viften af kulturelle tilbud foldes ud. På den måde er der et naturligt flow fra at sætte sig sammen og få et godt måltid mad til en billig penge, nyde en kop kaffe eller fx en specialøl i baren, og til at læne sig tilbage og nyde koncerter, foredrag og andet godt. Det er altså et sted, hvor man hurtigt føler sig hjemme, og det summer da også ofte af liv. Som en gæst, Anders, udtrykker det: ”Zusammen er en dejlig oase i København.”

Han er da også langt fra alene om at synes dette, da mange bliver tiltrukket af den umiddelbare feel good-stemning, som omkranser caféen. Bare det at være til stede på Zusammen, er nok til at hjælpe organisationen bag og samtidig markere sin holdning. Man kan derfor med god samvittighed fylde maven, pleje ganerne og nyde aktiviterne og livet på Zusammen. Som Helga, en anden gæst, fortæller: ”Det bedste ved Zusammen er, at priserne er fair samtidig med at overskuddet går til et godt formål.” Der er da også ofte selskaber, der ønsker at fejre sin fødselsdag, konfirmation eller bryllup i denne helt særlige stemning.

Når man går derfra, er det derfor med en følelse af, at caféens navn er særdeles velvalgt. I hvert fald giver stedet mulighed for at man kan være zusammen på rigtig mange gode måder. Det er et nyt kulturhjerte, der banker både for den gode sag og for kulturlivet.

Læs mere om Café Zusammen.

Denne artikel er tagget med:

Bøgeskovens festligste bod

En flok frivillige fra URK Århus tog igen i år til Skanderborg og var med til at gøre Smukfest endnu sjovere for en masse festivalgæster med de mange tilbud, URK-boden bød på. Gummistøvler, genbrugstøj og børnetatoveringer hittede hos festivalgæsterne.

Læs mere her

Et fabelagtigt legeland

Hver sommer fyldes bøgeskoven ved Skanderborg med flis, boder og musik. Både unge og gamle deltager i Danmarks Smukkeste Festival den anden weekend i august – og Ungdommens Røde Kors deltog også, med en hyggelig genbrugsbod.

Læs mere her

Fra Fashion trash til treasure!

Nærvær, hygge og lokalt netværk var opskriften, da URK Roskilde afholdt Fashion trash. Modeshowet indbragte mere end 8000 kr. til aktiviteter for børnene på Avnstrup Asylcenter.

Læs mere her

URK-frivillige forvandler børnetøj til mere end 40.000 kr. til Haiti

På børnemodemessen CPH kids, der er en del af Copenhagen Fashion Week, blev der doneret designerbørnetøj til fordel for Røde Kors’ arbejde i Haiti. Frivillige fra URK stod klar til at sælge tøjet videre til attraktive priser i URK-boden.

Læs mere her

Nyskabende filmklub på Café Zusammen

AmZontag er navnet på Café Zusammen kreative filmklub. Cirka 40 unge fik fornøjelsen af den første filmaften, der blandt andet bød på gratis popcorn, filmafstemning og konkurrence.

Læs mere her

"Climate Change Documentary" fernisering

Jakob Dalls fotografier er visuelle fortællinger om, hvordan klimaforandringerne allerede nu har haft betydelig indflydelse på leveforhold verden over. Og det er især verdens fattige, der bøder.

Læs mere her