Containerprojekt skaber sundhedstilbud for børn og unge i Sjælør
Vis på kort

Gratis koncert og street soccer-turnering for kvarterets børn og unge var blandt oplevelserne ved åbningen af den nye idrætscontainer på Sjælør Boulevard - et led i områdets helhedsplan, som skal sikre liv og aktivitet i et boligområde med mangel på fritidstilbud.

Af Maria Hyldgaard Frederiksen, april 2009

En 20-fodscontainer fyldt med mål, floorballstave, fodbolde, rulleskøjter og et væld af andet sportsudstyr skal skabe rammen om turneringer, events og sportsaktiviteter for børn og unge i området omkring Sjælør Boulevard.

Idrætscontaineren er et led i den helhedsplan, som de tre boligforeninger AAB, AKB og Vibo er gået sammen om for at skabe et mere levende kvarter med flere tilbud til beboerne. Boligforeningerne får hjælp fra Ungdommens Røde Kors, SSP Valby, Sjælør Fritidscenter og Netværket omkring børne- og ungearbejde i Kgs. Enghave/Sjælør, som alle er gået aktivt ind i arbejdet med at realisere containerprojektet, der onsdag den 1. april blev indviet i strålende solskin.

Sund og social appetitvækker
Fritidstilbuddene til børn og unge i kvarteret har hidtil været meget begrænsede, og de unge har derfor manglet adgang til lokale aktiviteter, men det skal den nye idrætscontainer nu lave om på.

”Vi gør det her for at få fat i unge uden noget aktivt fritidsliv. Ved at få dem engageret i aktiviteterne omkring idrætscontaineren får de både mulighed for at dyrke sport sammen med andre unge og for at opnå en god voksenkontakt til vores faste medarbejder tilknyttet containeren. Det tror vi vil smitte positivt af på andre aspekter i deres liv”, siger Louise Cohn Jacobsen, boligsocial medarbejder på Sjælør Boulevard og projektleder for idrætscontaineren.

På den måde har projektet både et sundhedsfremmende sigte og som formål at skabe et socialt miljø, hvor de unge kan have det sjovt sammen. Planen er desuden, at projektet skal fungere som en appetitvækker. ”Idrætscontaineren giver de unge mulighed for at snuse til forskellige sportsaktiviteter og finde ud af, hvad de synes er fedt. På den måde håber vi at kunne få dem sluset ind i etablerede sportsforeninger”, siger Louise Cohn Jacobsen.

Street soccer og live-koncert
På åbningsdagen var både børn, unge og forældre fra kvarteret mødt op for at tage del i festlighederne omkring indvielsen, som blandt andet bød på koncert med KJ Noise, de lokale Valby-drenge bag hittet Stop Volden. Både drenge og piger fik desuden mulighed for at vise deres fodboldtalenter i en street soccer-turnering, hvor de heldige vindere gik hjem med sportstasker og fodbolde.

Om resultatet af projektet siger Louise Cohn Jacobsen: ”Boligområderne omkring Sjælør Boulevard er typisk ikke specielt børnevenlige, men vi mener, at vi har ramt godt og udnyttet de muligheder, som her er, optimalt. Formålet er netop at rykke aktiviteterne ud i boligområderne.”

Containeren er placeret ved boldbanerne bag Det Åbne Gymnasium og forventes at holde åbent 3 dage om ugen om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer, hvor kvarterets børn og unge opfordres til at kigge forbi.

Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til Sundheds- og Idrætsudvalget på siu-info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urkmail.dk eller boligsocial medarbejder på Sjælør Boulevard og projektleder for idrætscontaineren Louise Cohn Jacobsen på loucj_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.kab-bolig.dk.

Denne artikel er tagget med:

Råhygge under Kulturnatten i København

I anledningen af årets kulturnat i København den 9. september havde URK taget plads ved siden af Rundetårn. Flere liter kakao var købt ind, og de frivillige var klar til at dele ud af deres erfaringer og til forhåbentligt at kunne lokke nye ansigter til.

Læs mere her

Frihed til fællesskab

I Filmklubben mødes tidligere misbrugere til hygge, snak og en tur i biografen. Filmklubben er en del af Den Fri – en aktivitet, som støtter netværksskabelse og socialt samvær mellem tidligere misbrugere.

Læs mere her

Dobbelt op på blåbær

Ungdommens Røde Kors' madklub i Århus giver børn i lokalområdet mulighed for at lave aktiviteter med fokus på sundhed. Brugerne af madklubben får en forståelse for vigtigheden i at lave mad i fællesskab og lærer at lave sund og ekstremt lækker mad.

Læs mere her

De solskinsunge i København

For at bryde et mønster skal der være nogen, der tror på en. Statistiske undersøgelser viser, at mange unge falder fra i løbet af det første stykke tid på deres ungdomsuddannelse. Det mønster vil projektet Solskinsunge være med til at bryde ved at støtte og vejlede de unge.

Læs mere her

Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier.

Læs mere her

Tro på jer selv!

Efter to måneders prøver gav børn og unge fra Roskildes folkeskoler og asylcentret Avnstrup den fuld gas til afslutningen af Step In projektet.

Læs mere her