X-faktor Sidsel og Tårnhøj optræder for udsatte børn
Vis på kort

Børnene på ferielejren Billeshave, som arrangeres af Ungdommens Røde Kors, kunne onsdag deltage i en X-faktor koncert med alt hvad der hører til af vaskeægte stjerner, dans og autografskrivning. De største af børnene fik desuden lov at tale med sangeren Sidsel, og spørge hende om x-faktor og det danske kendisliv.

Af Ida Holmegaard, juli 2009

Fra tidligt onsdag morgen blev alle hjælperne på Billeshavelejren mindste én gang hevet i armen af et barn som spurgt "Hvornår kommer dem fra TV?". Forventningen byggede sig op i løbet af dagen, mens børnene fordrev tiden med andre aktiviteter som sanglege og legobygning. Karina på 11 år havde svært ved at vente. Hun proklamerede, at hun er Sidsels største fan, og brugte derefter en halv time på at klippe et gækkebrev til den besøgende stjerne.

Lejrleder Hans-Henrik Sørensen, som igennem mere end et årti har stået for planlægning og udførsel af ferielejeren, har sørget for at få koncerten med de to TV-navne, Tårnhøj og Sidsel Lieknins Vestertjele, til Billeshave. "Vores opgave", udtaler Hans-Henrik "er at give børnene så mange gode oplevelser som muligt. Og sådan en koncert er noget de husker og som glæder dem i lang tid."

Før koncerten fik de ældste af børnene lov til at tale med Sidsel, og spørge ind til hendes oplevelse af at deltage i talentkonkurrencen X-faktor. Lynhurtigt kom alle på fornavn, og der blev talt åbenhjertigt om den pludselige berømmelse, musikken og venskaberne til de andre deltagere i konkurrencen. "Efter x-faktor er det hele begyndt." sagde Sidsel "Nu forventer folk virkelig noget af en."

At arbejde med Ungdommens Røde Kors var for Sidsel et meget bevidst valg. " Ferielejr er et rigtig godt arrangement," udtaler hun "og jeg ved det betyder meget. Det giver håb til rigtig mange børn." Hun understreger også, at hun har stor respekt for det arbejde som hjælpere og ledere lægger i ferielejren.

Selve koncerten med Tårnhøj og Sidsel var et kæmpe hit hos børnene. Der blev danset på livet løs til både de stille sange og de mere opstemte popnumre, og både hjælpere og ledere festede med i den til lejligheden oppyntede sal. "Hvor er i vilde!" råbte Louise fra Tårnhøj ud over sit publikum af dansende børn, "I er jo slet ikke til at stoppe."

Benjamin, som fyldte 7, fik også indtil flere fødselsdagssange og hilsner med fra de kendte gæster.

Denne artikel er tagget med:

Det handler om at realisere drømme

Efter den længste vinter i mands minde er solen nu endelig brudt frem på denne tredje forårsdag i år. På en lille plet i Valby synes den at skinne endnu mere – her er vi mange, som denne eftermiddag, onsdag den 3. marts, er samlet i Sjælør. Og det emmer af liv og forårsoptimisme, mens vi til lyden af reggaemusik, under kulørte lamper, er vidner til åbningen af den tredje Nethood i rækken.

Læs mere her

Thure Lindhardt - en dansk stjerne i Hollywood

Thure Lindhardt er både skuespiller og ambassadør for Ungdommens Røde Kors og lige nu aktuel med filmen Engle & Dæmoner.

Læs mere her

Nissepiger på besøg

2-årige Sylvester lyste straks op, da han så de 4 nissepiger komme ind på hans stue på Aalborg Sygehus’ børneafdeling. Det er spændende, men også en lille smule mystisk, når der sådan kommer 4 piger med røde kjoler og nissehuer forbi.

Læs mere her

URK-frivillige forvandler børnetøj til mere end 40.000 kr. til Haiti

På børnemodemessen CPH kids, der er en del af Copenhagen Fashion Week, blev der doneret designerbørnetøj til fordel for Røde Kors’ arbejde i Haiti. Frivillige fra URK stod klar til at sælge tøjet videre til attraktive priser i URK-boden.

Læs mere her

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Den første weekend i marts fik cirka 60 unge klarlagt, hvad det vil sige at være ferielejrhjælper. URK holdt introkursus i Odense, og det bød på en masse viden, man ellers ikke kan læse sig til.

Læs mere her

Til børnefestival på Bryggen

URK og Kulturhuset Islands Brygge inviterede børn og unge, frivillige og personale fra asylcentrene Avnstrup, Kongelunden og Sandholm til børnefestival på Amager.

Læs mere her